På min 2. dag i landet sov vi længe! Oppe omkring kl. 10 begyndte vi så småt at arbejde på vores filmprojekt. Der er en masse vi skal have på plads, inden vi skal mødes med vores kameramand, så vi har en smule travlt. Men det vidste vi jo godt, at vi ville få. Vi arbejdede på projektet hele dagen, og hen på aftenen tog vi en rickshaw til en mall (et storcenter ligesom Bruuns Galleri). Her spiste vi aftensmad med Vibekes kæreste. Jeg fik denne gang noget, der hed kyllinge-bryiani, hvilket var alt for stærkt til, at jeg kunne spise det. Det var ikke en rar følelse at smide resten ud i et land med så stor mangel på mad, men der var ikke andet at gøre. Herefter gik Vibeke og jeg i biografen, og så en film på hindi til stor morskab for både manden i billetlugen og de andre 10 mennesker i biografen. Nogle af dem dristede sig til at spørge os, om vi egentlig forstod, hvad de sagde, og da vi svarede nej, grinede de bare endnu højere. Vi forstod dog godt den røde tråd i filmen, og hvad gør det så at man ikke forstår alt, hvad de siger?
Her er rigtig meget fattigdom, mere tydelig end jeg har set det i Mellemamerika. Mange små børn, som tydeligvis bor med deres familier på gaden eller i det kæmpestore illegale slumområde. Når vi holder stille i rickshawen og venter på grønt lys, bliver vi ofte antastet af mødre med udsultede spædbørn på armen, små børn og transvestitter som tigger penge. Det er hårdt at være vidne til, at de så åbenlyst lider i et land, som i hvert fald på politisk niveau ikke mener, det har brug for hjælp fra omverdenen!
Her er endvidere utrolig meget forurening. Om dagen virker det som om her konstant er overskyet, og om natten hænger smoggen som tunge skyer på himlen. Heldigvis mærker jeg ikke rigtig noget til min astma, så det går nok. Jeg tror bare ikke det er særlig sundt at opholde sig her i flere år.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar