søndag den 16. august 2009

11/8 Rickshaw eller døden..

Ud af flyet, som heldigvis var landet til tiden! Det tog mig ikke mange minutter at spotte den høje blonde Vibeke og kæresten som stod og vinkede energisk. Så gik turen med nedrullede vinduer igennem byen. Luften her er enormt fugtig og det var som at træde ind i Randers Regnskov, da jeg gik ud af lufthavnen. Efter at have kørt et godt stykke tid, blev vi sat af ved vores lejlighed som viste sig at være helt ok, men på ingen måde dansk standart. Jeg fik lige lidt tid til at sunde mig lidt, og få noget at drikke før vi gik ned på gaden for at se os om. Mange mennesker, meget beskidt og mange par øjne der kiggede på os, var hvad vi blev mødt af. Vi gik hen på en lille restaurant hvor jeg fik mit første lokale måltid Dosa (stor hvedepandekage) med kokos og noget andet dyppelse. Hertil fik jeg en frisk ananas juice. Her indtil var alt stille og fredeligt, men det skulle det ikke blive ved med at være… Vi tog en rickshaw (tre-hjulet køretøj) til Bandarah, en anden del af byen, hvor der var en masse små boder med tingel-tangel. Det var en halsbrækkende tur, man føler sig ikke så beskyttet når der ingen sider er på køretøjet. Midt i et kryds valgte vores chauffør at stoppe hårdt op, hvilket resulterede i at rickshawen bagved snittede vores rickshaw. Dette fik så føreren af vores til at stige ud og give ham en ordentlig overhaling, lige der midt i krydset!
I Bandarah blev tasker, sko og smykker solgt at ivrige sælgere og det skortede ikke på kommentarerne. ”You look like moviestars!” og ”Just have a look beautiful ladies” var nogle af de mest brugte. Efter nogle timer der, havde vi fået nok, og tog en rickshaw (heldigvis en lidt mere rolig en denne gang) tilbage. Og så stod den på sofahygge i de næste par timer.

Ingen kommentarer: