tirsdag den 8. april 2008

Så kom hun endelig!

Ja, så blev det den tid, hvor projektet blev beriget med endnu en af de skøre danskere. Søndag d. 30 marts hentede vi Hanna ved bussen fra Guatemala, og hvor var det dog dejligt at se hende igen! For dem, som ikke helt er klar over hvem, jeg hentyder til, så er Hanna en dansk volontør også fra Impact, som skal være på projektets afdeling i Tegucigalpa. Vi kommer derfor ikke til at se hinanden hver dag, men det tror jeg, vi begge to har det fint nok med. Hannas første uge her i Honduras fik vi dog lov til at tilbringe sammen, så hun tog med mig ud til Talanga, til alle mine børn. Og her blev hun så kastet ud i arbejdet lige med det samme. Der er altid en, der kan bruge ens hjælp eller selskab eller noget vasketøj, der skal ordnes.
Jeg har fået indført, at vi fra denne måned og frem vælger månedens dreng og månedens pige, altså de to, som har opført sig bedst, og så kommer de en tur ned i byen sammen med en fra personalet og bliver forkælet. Det er ikke fordi, det er noget, der koster mange penge, (her koster 0,5 liter coca cola ca. 3 kr.,) men jeg håber, at det kan være en positiv motivationsfaktor til en forbedring af børnenes opførsel.
Fredag var Hanna og jeg på tur med hele skolen, hvilket vil sige ca. 300 elever! Vi gik i ca. en time for så at være på en fodboldbane i to en halv time og gå tilbage igen. Det var ikke videre spændende, men så har jeg da fået det med.

Ingen kommentarer: