tirsdag den 8. april 2008
Så kom hun endelig!
Ja, så blev det den tid, hvor projektet blev beriget med endnu en af de skøre danskere. Søndag d. 30 marts hentede vi Hanna ved bussen fra Guatemala, og hvor var det dog dejligt at se hende igen! For dem, som ikke helt er klar over hvem, jeg hentyder til, så er Hanna en dansk volontør også fra Impact, som skal være på projektets afdeling i Tegucigalpa. Vi kommer derfor ikke til at se hinanden hver dag, men det tror jeg, vi begge to har det fint nok med. Hannas første uge her i Honduras fik vi dog lov til at tilbringe sammen, så hun tog med mig ud til Talanga, til alle mine børn. Og her blev hun så kastet ud i arbejdet lige med det samme. Der er altid en, der kan bruge ens hjælp eller selskab eller noget vasketøj, der skal ordnes.
Jeg har fået indført, at vi fra denne måned og frem vælger månedens dreng og månedens pige, altså de to, som har opført sig bedst, og så kommer de en tur ned i byen sammen med en fra personalet og bliver forkælet. Det er ikke fordi, det er noget, der koster mange penge, (her koster 0,5 liter coca cola ca. 3 kr.,) men jeg håber, at det kan være en positiv motivationsfaktor til en forbedring af børnenes opførsel.
Fredag var Hanna og jeg på tur med hele skolen, hvilket vil sige ca. 300 elever! Vi gik i ca. en time for så at være på en fodboldbane i to en halv time og gå tilbage igen. Det var ikke videre spændende, men så har jeg da fået det med.
Jeg har fået indført, at vi fra denne måned og frem vælger månedens dreng og månedens pige, altså de to, som har opført sig bedst, og så kommer de en tur ned i byen sammen med en fra personalet og bliver forkælet. Det er ikke fordi, det er noget, der koster mange penge, (her koster 0,5 liter coca cola ca. 3 kr.,) men jeg håber, at det kan være en positiv motivationsfaktor til en forbedring af børnenes opførsel.
Fredag var Hanna og jeg på tur med hele skolen, hvilket vil sige ca. 300 elever! Vi gik i ca. en time for så at være på en fodboldbane i to en halv time og gå tilbage igen. Det var ikke videre spændende, men så har jeg da fået det med.
Farvel-fest og psykologi.
Denne uge har været stille og rolig, men hård. Det er bare ikke min kop the at stå op kl. 5 om morgenen! Et lyspunkt er, at vi endelig har fået fat på en mand, som kan sove sammen med drengene og ”uddanne” dem. Det letter lidt af arbejdspresset.
Tirsdag havde vi farvel-fest for amerikaner-familien med en masse lækkert honduransk mad, taler, underholdning og udveksling af gaver. En meget følelsesladet aften, eftersom de havde været her i 6 uger og var blevet en fast del af personalet her. Onsdag tog de så af sted, og torsdag var jeg i Tegucigalpa sammen med Lorena, hvor vi fik resultaterne af de psykologiske evalueringer, vi har fået lavet på nogle af børnene. Det var super spændende og resulterede i, at al personale skal på psykologi-kursus en weekend inden længe. Vi fik en masse gode redskaber til at fremme udviklingen hos nogle af de børn, der halter bagud, og er nu i fuld gang med en meget målrettet intensivering af undervisningen.
Samtidig sker der en masse spændende ting på mange forskellige områder her, og jeg skal i gang med at lave et projekt omkring børnene og deres familierelationer. Spændende.
Alt for nu.
Julie
Tirsdag havde vi farvel-fest for amerikaner-familien med en masse lækkert honduransk mad, taler, underholdning og udveksling af gaver. En meget følelsesladet aften, eftersom de havde været her i 6 uger og var blevet en fast del af personalet her. Onsdag tog de så af sted, og torsdag var jeg i Tegucigalpa sammen med Lorena, hvor vi fik resultaterne af de psykologiske evalueringer, vi har fået lavet på nogle af børnene. Det var super spændende og resulterede i, at al personale skal på psykologi-kursus en weekend inden længe. Vi fik en masse gode redskaber til at fremme udviklingen hos nogle af de børn, der halter bagud, og er nu i fuld gang med en meget målrettet intensivering af undervisningen.
Samtidig sker der en masse spændende ting på mange forskellige områder her, og jeg skal i gang med at lave et projekt omkring børnene og deres familierelationer. Spændende.
Alt for nu.
Julie
Semana Santa, bjergbestigning og badning.
Ja, så blev det tid til Semana Santa – eller med andre ord Påskeferie. Hele uge 12 havde børnene fri fra skole, og det gav plads til at lave nogle ting ud over det sædvanlige. 7 af børnene holdt ferie sammen med deres familie, 2 var med præsten på besøg hos hendes forældre nogle dage, og så havde vi besøg hele ugen af 3 ældre børn fra projektet David, Juan Manuel og Alexander, som nu bor på en kost/landbrugsskole, som hedder El Sembrador. Så i alt var her altså 12 børn, men det gjorde en stor forskel, at det var en anden aldersfordeling.
Søndag d. 16 tog jeg med Pernille, Maria, Julie og en amerikaner fra deres projekt, Virginia, til Copan ruinerne. Virginia og jeg tog fra Tegucigalpa meget tidligt søndag morgen, og vi var i byen Copan Ruinas kl. ca. 15. De andre kom senere og efter at have haft lidt problemer med vores hostel, fandt vi os endelig på plads efter en god gang aftensmad. Hele mandag brugte vi ude ved ruinerne. Vi valgte at betale en guide for at få mest muligt ud af besøget, og det var pengene værd, selvom vi brugte ca. 5 timer der. Tirsdag spiste Pernille, Julie og jeg morgenmad med et dansk ægtepar, vi mødte på vores hostel, Bente og Peter. De har sejlet rundt i mere eller mindre 6 år! Rigtig dejlige mennesker, og vi brugte flere timer på at spise god morgenmad og snakke. Så nåede vi lige at shoppe lidt souvenirs, før det var tid til at tage tilbage til projekterne.
En dejlig afslappende tid.
Onsdag tog hele projektet til en park med pool-område. Vi havde medbragt mad, og grillede og spiste inden vi alle var ude og blive kølet af i poolen. Lækkert! Torsdag ”besteg” vi et lille bjerg, som ligger 10 minutter fra projektet. Rart med noget fysisk udfoldelse, men lidt af en prøvelse for de mindste. Vi havde medbragt frokost, som vi spiste på toppen af bjerget. En rigtig hyggelig dag. Fredag prøvede jeg at fylde et vandbassin, hvilket ikke gik så godt, men som alligevel var til stor fornøjelse for børnene. Det var dog endnu bedre, da vi dagen efter kørte hen til en mekaniker for at få pumpet bassinet op. Så kørte vi igennem hele byen med et bassin på taget af bilen og en ”gringo” bag rattet (faderen i den familie, som har været her i 6 uger.) Sikke mange blikke vi fik!
Lørdag aften holdt vi fødselsdagsfest for Nate, den ældste dreng i ovenfornævnte familie. I Honduras er det tradition, at man, når man fylder år, bliver overdænget med æg, mel og vand, så det fik han en masse af. Derudover havde vi en piñata (noget lignende en fastelavnstønde,) chips, sodavand og selskabslege. Så blev det søndag og dermed enden på ferien. De store drenge blev kørt tilbage til deres skole, og vi gjorde klar til næste dags skolestart.
Og sådan gik så den uge!
Søndag d. 16 tog jeg med Pernille, Maria, Julie og en amerikaner fra deres projekt, Virginia, til Copan ruinerne. Virginia og jeg tog fra Tegucigalpa meget tidligt søndag morgen, og vi var i byen Copan Ruinas kl. ca. 15. De andre kom senere og efter at have haft lidt problemer med vores hostel, fandt vi os endelig på plads efter en god gang aftensmad. Hele mandag brugte vi ude ved ruinerne. Vi valgte at betale en guide for at få mest muligt ud af besøget, og det var pengene værd, selvom vi brugte ca. 5 timer der. Tirsdag spiste Pernille, Julie og jeg morgenmad med et dansk ægtepar, vi mødte på vores hostel, Bente og Peter. De har sejlet rundt i mere eller mindre 6 år! Rigtig dejlige mennesker, og vi brugte flere timer på at spise god morgenmad og snakke. Så nåede vi lige at shoppe lidt souvenirs, før det var tid til at tage tilbage til projekterne.
En dejlig afslappende tid.
Onsdag tog hele projektet til en park med pool-område. Vi havde medbragt mad, og grillede og spiste inden vi alle var ude og blive kølet af i poolen. Lækkert! Torsdag ”besteg” vi et lille bjerg, som ligger 10 minutter fra projektet. Rart med noget fysisk udfoldelse, men lidt af en prøvelse for de mindste. Vi havde medbragt frokost, som vi spiste på toppen af bjerget. En rigtig hyggelig dag. Fredag prøvede jeg at fylde et vandbassin, hvilket ikke gik så godt, men som alligevel var til stor fornøjelse for børnene. Det var dog endnu bedre, da vi dagen efter kørte hen til en mekaniker for at få pumpet bassinet op. Så kørte vi igennem hele byen med et bassin på taget af bilen og en ”gringo” bag rattet (faderen i den familie, som har været her i 6 uger.) Sikke mange blikke vi fik!
Lørdag aften holdt vi fødselsdagsfest for Nate, den ældste dreng i ovenfornævnte familie. I Honduras er det tradition, at man, når man fylder år, bliver overdænget med æg, mel og vand, så det fik han en masse af. Derudover havde vi en piñata (noget lignende en fastelavnstønde,) chips, sodavand og selskabslege. Så blev det søndag og dermed enden på ferien. De store drenge blev kørt tilbage til deres skole, og vi gjorde klar til næste dags skolestart.
Og sådan gik så den uge!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
