En manglende chauffoer, en haard skole og en varm vulkan...

Saa kommer der lidt nyt fra Guatemala.
Soendag d. 27. tog jegfra Danmark sammen med en anden Impact-volontoer Julie Lind. Den naesten 12 timer lange flyvetur til Guatemala City gik glat hele vejen, men da vi ankom til Guatemala City var deringen for at hente os, saa der startede brugen af mit spanske. Vi fik snakket os til en tur til byen Antigua hvor vores sprogskole ligger. Godtsmadrede ankom vi til skolen og straks blevvi sat til at lave en vurderingstest paa 10 sider for atfinde ud af hvor vores niveau ligger. Pu ha, den havde vi ikke lige set komme.. Da vi troede at vi skulle falde i soevn hen over testen, blev vi koert hen til vores familie, hvor Dona Anna tog i mod med aabne arme og fantastisk mad: ris, boennemos og koed med tortillas! Vi bor i det hele taget rigtig godt, al maden laver vores madmor Pascal og det er lige mad efter mit hovede.
Byen Antigua har en helt speciel atmosfaere, med brostens belagte gader og en park som er byens samlingspunkt. Paa nuvaerende tidspunkt er vi 12 fra Impact her i byen, saa tiden gaar med sprogskolen, lektier (som laves i solen i parken) og saa gaar vi meget paa markedet, hvilket jo ogsaa traener det spanske. I fredags var vi med sprogskolen ude og se en lille landsby, hvor de lavede en demonstration af hverdagslivet i en landsby. Senere paa dagen besteg Julie og jeg en aktiv vulkan Volcan Pacaya. Det var lidt vildt ogvildt haardt - men kunne rigtig maerke varmen fra den indre aktivitet mens vi gik paa haardt lava. Deter ikke noget man kan faa lov til hver dag. Loerdag til soendag var vi 10 danskere afsted til en lille by ved en stor soe. Vi tog en af de lokale "kyllinge" busser, som de kaldes da der ofte er dyr og madvarer med. Det oplevede vi dog ikke, men efter en koeretur paa sammenlagt 4 timer med 3 skift af bus og alt for mange mennesker proppet ind var vi meget faamaelte og en anelse moerbankede da vi kom frem til derhvor vi skulle tage en baad til vores bestemmelsessted. Det var dog en fantastisk sejltur og San Marcos, skulle vi sande, var meget anderledes end Antigua. En rigtig gammel hippie-by, hvor alt gik i sit eget rolige tempo. Men det var et kort tiltraengt pusterum med sol og en svoemmetur i soen, foer det naeste dag gik tilbage til Antigua igen.
Mit spanske bliver bedre dag for dag, og jeg nyder virkelig at vaere paa disse breddegrader igen, men jeg glaeder mig ogsaa til at komme videre til Honduras om en uge og komme igang med min praktik.
Alt herfra for nu.
Al kaerlighed til jer.
Julie