Julie goes Indian style

19/8
Uh hvor tiden flyver. Nu er det allerede 5 dage siden, jeg sidst skrev. Mødet med taxa-selskabet gik rigtig godt. Vi har siden mødt ejeren af firmaet, som også er ejer af et kosmetik-firma, politiker og socialarbejder. Hun har heldigvis sagt god for, at vi kan filme hende og to af hendes medarbejdere, så nu ser det ud som om, der faktisk er hul igennem til at få filmen færdig til tiden. Vi skal filme lørdag, søndag og mandag og så skal den klippes sammen. Det bliver virkelig en spændende tid vi går i møde. I går mødtes vi med hende, der skal klippe filmen, og hun var rigtig sød, så det var bare perfekt. Så må vi håbe, at hun også er en god klipper. Efter at have mødtes med klipperen, tog vi toget til noget, der hedder Priyadarshini Park and Sports Complex. Togturen i sig selv var lidt af en oplevelse, da vi som alle andre kvinder skulle ind i Ladies Compartment. Det er en vogn, hvor der udelukkende er kvinder, noget der simpelthen er en nødvendighed, da der ellers er risiko for at kvinderne kan blive udsat for seksuelle tilnærmelser fra mændene. Så der sad vi to høje, hvide kvinder i vestligt tøj og nok hundrede indiske kvinder i farverige klæder, som fik en oplevelse ud af os. Det var nu også en fin oplevelse for os.
Priyadarshini Park and Sports Complex er en park, hvor de lokale kan komme og dyrke sport og få frisk luft. Overalt var der kvinder i salwars (traditionelt tøj bestående af løse bukser og en tunika) og kondisko som power-joggede. Der var også en løbebane og tennisbaner. Vi var taget derhen for at se, om vi evt. kunne bruge nogle scener fra kampsports-timerne i filmen, hvilket det desværre viste sig, at vi ikke kunne. Men det var dejligt at kunne gå rundt i naturen og faktisk få rørt sig lidt. Vi sidder utrolig meget ned, da vi altid skal med rickshaw, taxa eller tog for at komme fra sted til sted. Aftensmaden den dag stod på indisk mad fra en restaurant, der serverer traditionel nordindisk mad. Der var utrolig mange slags dyppelse, brød og ris, og de tog ikke et nej for gode varer, så vi endte med at blive utrolig mætte. Men det var en god afslutning på en begivenhedsrig dag.
I dag har vi fået lavet en masse skriftligt og forberedt os på det møde, vi har på et børnehjem i morgen. Det er lidt forstyrrende, at der skal tænkes i bachelor midt i, at vi laver film, men det er der ikke noget at gøre ved. Da temperaturen var faldet til lidt mere udholdelige grader, tog vi på jagt efter salwars til os selv til mødet i morgen. Det er ikke fordi, det er påkrævet, at vi skal have det på. Det sparrer os bare for en masse bekymringer om, hvilken slags tøj vi kan have på uden at træde nogen over tæerne. Og så ser det så fint ud. Vibeke endte med at købe en sort, og jeg fik en grøn og sort, og så købte vi også stof til at få syet nogle flere. Udover de to salwars købte vi matchende armbånd (bangles) og et smykke til at sætte i panden. Så nu er vi nærmest indere. Jeg glæder mig til at se, hvordan folk reagerer på det på gaden i morgen. I andre må nøjes med at se billeder indtil oktober.
Al min kærlighed til jer.
Julie